For tredje uge i træk spillede Bjarne Axelsen og Anette Engel finale i Brønderslevmesterskabet 2007.
Denne gang måtte Anette Engel meget igennem.
Hun tabte første kvartfinale til Berthram Jellesen og var i krise men vendte slaget og vandt den pågældende kvartfinale med 1-3, 4-0, 2-0 og 2-0.
I semifinalen mødte hun Michael Toft Nielsen og vandt den 1. kamp med 3-2 efter forlænget spilletid men kom til skade med tommelfingeren i den anden kamp hvilket skabte lidt uro.
Dettte var dog ikke årsagen til at Michael Toft Nielsen vandt den anden semifinale efter forlænget spilletid med 2-1.
Den tredje kamp vandt Michael også med sikre 5-1 hvorefter Anette tog sig sammen og spillede med noget mere speed og beslutsomhed.
Hun vandt den 4. kamp med 5-3 og den 5. kamp med 5-2 men der var faktisk spænding lige til det sidste.
I den anden halvdel af turneringen måtte Nico Lyksholm kæmpe hårdt for at slå Anders Dodensig ud i kvartfinalerne.
Nico Lyksholm vandt den lange forestilling med 1-4, 4-1, 7-1, 3-4 og 3-2.
Dermed var der dømt semifinale mellem Nico Lyksholm og Bjarne Axelsen, som ikke har mødtes i play off siden kvartfinalerne i HDM Cup 2006 den 4. november.
Ligesom dengang blev det nogle tætte kampe hvor rutinen dog til sidst vandt over ungdommen.
Bjarne Axelsen vandt med 3-1, 4-2 og 2-1.
I finalen vandt Bjarne Axelsen forholdsvis sikkert over Anette Engel bortset fra i den tredje kamp hvor der måtte forlænget spilletid til.
Cifrene blev 5-1, 6-0 og 4-3 efter forlænget spilletid.
Ungdomsfinalen blev igen vundet af Berthram Jellesen ligesom i 1. afdeling med cifrene 3-2 og 3-1 over Anders Dodensig.