BM 13: Sensationen lurede….. LÆNGE!!!

af | dec 12, 2006


Om det var de seneste dages mange turneringer eller om det var generelt vigende formkurve er svært at sige men under alle omstændigheder var Bjarne Axelsen i ganske alvorlige problemer i Brønderslevmesterskabet 13 tirsdag i selskabslokalerne på Niels Bohrs Plads hvor Anette Engel besejrede Bjarne Axelsen to gange og desuden vandt en tredje kamp efter forlænget spilletid.

Det var første gang – efter et års anstrengelser – at Anette Engel vandt over Bjarne Axelsen, da hun – efter tilløb til det gennem flere uger – vandt kampen i indledende runde med 4-2.

I play off mødtes de to spillere i finalen og her var der i den grad pres på Bjarne Axelsen.

Det lignede længe hans første nederlag i 2006 i play off i en betydende turnering til en anden spiller end Mathias Langbak, men rutinen sejrede til sidst over ungdommen, men hvor længe???

Nedenfor ses resultater fra play off men nævnes skal det, at Bjarne Axelsen i en blodrus efter nederlaget til Anette Engel pulveriserede flere af tirsdagens modstandere tocifret.
Vold avler vold………… :-)))

Det lignede en sammentælling af Michael Toft Nielsens, Anette Engels og Bjarne Axelsens kampe i indledende runde for at finde nummer 1, 2 og 3, hvilket ville ha´ betydet Bjarne som vinder af indledende med Anette som nummer 2 og Michael som nummer 3.

En uafgjort kamp mellem Michael Toft Nielsen og Ida Dodensig på 4-4 i sidste runde betød dog at Michael blev hægtet af det væddeløb, hvorved Anette Engel vandt indledende på indbyrdes sejr over Bjarne Axelsen mens Bjarne blev nummer 2 og Michael nummer 3.


Kvartfinaler:
Anette Engel – Mie Dodensig = 6-0 og 5-0
Bjarne Axelsen – Ida Dodensig = 8-2 og 5-3
Michael Toft Nielsen – Nicolai Dahl Jeppesen = 4-3f, 3-6 og 3-2f
Berthram Jellesen – Anders Dodensig = 2-0 og 4-3

Semifinaler:
Anette Engel – Berthram Jellesen = 6-4, 8-2 og 3-0.
Bjarne Axelsen – Michael Toft Nielsen = 3-1, 4-1 og 2-1.

Kampen om tredjepladsen:
Berthram Jellesen – Michael Toft Nielsen = 5-0, 0-4 og 4-3f

Finalen:
Anette Engel – Bjarne Axelsen = 3-2, 4-3f, 0-7, 1-3 og 0-5.