Sjællandsk Mesterskab afdeling 2

af | feb 8, 2006

Lasse Søby vandt også anden afdeling af det sjællandske mesterskab 2006 i bordhockey. Igen blev det i hård kamp med klubkammeraten fra Global Ishockey Helsingør Kasper Juul Jensen mens Peter Madsen indtog tredjepladsen.

I indledende runde vandt Lasse Søby 3-0 og 4-2 over Kasper Juul Jensen mens det blev til uafgjort 1-1 mod Peter Madsen i den ene kamp og nederlag på 1-4 til Peter Madsen i det andet opgør.


Sammenlagt fik Lasse Søby 29 points mens det blev til 28 points til Kasper Juul Jensen.

Peter Madsen blev nummer tre med 25 points mens Lasse Thomsen på fjerdepladsen fik 20 points.

I den samlede stilling om det sjællandske mesterskab er det Lasse Søby der fører foran Kasper Juul Jensen og kampen om den sjællandske titel ligner unægteligt et opgør mellem disse to spillere.