Nordjyder på vej til Swedish Masters 2006

af | jan 27, 2006

Artikel fra fredagens udgave af Nordjyske Stiftstidende:


Lørdag deltager Michael Toft Nielsen, Peter Ørum og Bjarne Axelsen fra den lokale bordhockeyklub Fremad Eagles i verdens største internationale bordhockeyturnering Swedish Masters 2006 i Eskilstuna.

Der er 200 spillere med fra hele verden.
De tre danskere er seddet til at slutte på pladserne 100 til 150, så en sejr i den fornemme turnering er ikke realistisk.

“Vi skal vist prise os lykkelige hvis vi slipper for de allerstørste nederlag men ingen tvivl om at vi alligevel vil ku´ lære meget af denne store turnering”, udtaler de tre spillere fra Fremad Eagles.

De tre danskere håber at få et par skalpe ligesom i Øresund Cup 2005 hvor Bjarne Axelsen eksempelvis slog den tredobbelte svenske verdensmester Hans Österman med 3-1 i stævnets første kamp og verdens nummer 5 Finn Fries med 7-3.

Finn Fries bliver denne gang en af Peter Ørums modstandere mens Bjarne Axelsen bl.a. har trukket VM-bronzevinder Peter Östlund i den indledende gruppe. Michael Toft Nielsen er bl.a. i pulje med den dygtige russer Alexei Zakharov, der er nummer 4 i verden.