Nørresundby Bank Ligaen – 4. afdeling

af | aug 6, 2005

Peter Ørum fra Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev vandt 4. afdeling af DM i bordhockey 2005 – også kaldet Nørresundby Bank Ligaen 2005.
I finalen besejrede Peter Ørum den unge Jan Berggren Jensen fra Frederikshavn BK med 5-3, 3-5, 5-3 og 8-3.

I kampen om tredjepladsen spillede Bjarne Axelsen mod Mathias Langbak – begge fra Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev – hvor Bjarne Axelsen vandt med 6-0, 4-0 og 5-1. I semifinalerne havde Jan Berggren Jensen besejret Bjarne Axelsen mens Peter Ørum slog Mathias Langbak.


Jørgen Jensen fra Frederikshavn BK slog Michael Toft Nielsen fra Black Ravens Vejgaard i kampen om femtepladsen i 4. afdeling af Nørresundby Bank Ligaen 2005 med cifrene 5-2, 2-1, 2-3, 2-3 og 8-0.

Endelig blev Fremad Eagles nye russiske spiller Peter Mozhaev nummer 7 ved at besejre Carsten Nielsen fra Frederikshavn BK med 6-5, 2-1 og 3-1.

I den samlede stilling fører Bjarne Axelsen Nørresundby Bank Ligaen 2005 efter 4 ud af 6 runder med ialt 142 points mens Peter Ørum ligeledes fra Fremad Eagles er nummer to med 106 points. Der er hård kamp om DM-bronzemedaljerne idet Jan Berggren Jensen fra Frederikshavn BK har 89 points mens Lasse Penning fra Fremad Eagles har 88 points. Carsten Nielsen fra Frederikshavn BK har 77 points mens Mathias Langbak fra Fremad Eagles har 73 points.

I 4. afdeling af Dansk Cup 2005 mødtes de to ørne Bjarne Axelsen og Mathias Langbak i finalen. Her vandt Bjarne Axelsen 10-3.
I semifinalen havde Mathias Langbak slået Peter Mozhaev med 2-1 mens Bjarne Axelsen havde besejret Carsten Nielsen fra Frederikshavn BK med 11-3.