Nordjyske Bank Ligaen 2014/15
Bordhockeyspillere er klar til en ny sæson
Brønderslev, tirsdag den 18. august 2014
Tirsdag den 26. august 2014 starter Nordjyske Bank Ligaen 2014/15 i bordhockey, som er bordhockeyligaen for elitespillerne i Nordjylland.
Samtidig starter Nordjyske Bank Divisionen 2014/15 for spillere uden elitelicens.
5 spillere deltager i Nordjyske Bank Ligaen 2014/15, nemlig Anders Dodensig, Anette Engel, Bjarne Axelsen, Mathias Jacobsen og Michael Toft Nielsen.
Disse 5 spillere er samtidig placeret som nummer 1 til 5 på DBHU Ranglisten p.t. med Bjarne Axelsen på 1. pladsen, mens Anders Dodensig og Anette Engel deler andenpladsen.
Tilskuere er velkomne til at overvære kampene i Nordjyske Bank Ligaen 2014/15, hvis første afdeling løber af stablen tirsdag den 26. august 2014 fra kl. 16:00 til 19:00 på adressen Algade 32, 1. T.H. i Brønderslev.
Desuden er nye spillere med interesse for bordhockey eller lyst til at prøve hvad bordhockey er meget velkomne til at spille med i Nordjyske Bank Divisionen 2014/15.
Når sæsonen i Nordjyske Bank Divisionen er forbi vil der blive arrangeret et slutspil for alle dem der har deltaget, så i Divisionen er man altså ikke tvangsindlagt til at deltage hver gang for at få en god placering sammenlagt.
Derimod tæller alle kampe i Nordjyske Bank Ligaen 2014/15, og den samlede slutstilling vil blive baseret på samlet antal points i alle kampe sæsonen igennem – altså ligesom eksempelvis Superligaen eller Premier League i fodbold.
Overblikket:
Nordjyske Bank Ligaen 2014/15
- Kun for spillere med en DBHU Elitelicens
- Alle kampe tæller hele sæsonen igennem
- Første turneringsdag: Tirsdag den 26/8 2014 kl. 16:00-19:00
Nordjyske Bank Divisionen 2014/15:
- For alle spillere undtagen elitespillere
- Slutspil i slutningen af sæsonen for alle interesserede
For eventuelle spørgsmål:
Kontakt Bjarne Axelsen på bjarne@9700.dk eller på 28344340.