§1 : Foreningens navn er Dansk Bordhockey Union (DBHU)
Unionens officielle adresse er Bjarne Axelsen, Niels Bohrs Plads 2, 9700 Brønderslev.




§2 : Foreningens formål er at arrangere danske mesterskaber både individuelt og for hold, arrangere den danske pokalturnering samt arrangere evt. landskampe.




§3 : Foreningen ledes af en bestyrelse valgt af generalforsamlingen, hvortil alle klubber under Dansk Bordhockey Union har stemmeret.




§4 : Som medlem kan optages alle klubber, der måtte være interesserede og som opfylder Dansk Bordhockey Unions krav til vedtægter. Bestyrelsen for DBHU fastsætter kontingenter.




§5 : Bestyrelsen består af en valgt formand, en valgt kasserer og en valgt næstformand. Desuden en suppleant og en revisor.




  • Formanden vælges i lige år.



  • Kasserer og næstformand i ulige år.



  • Suppleant og revisor vælges hvert år.



  • Bestyrelsesmøde afholdes én gang i hver måned.




§6 : Generalforsamling afholdes 2. lørdag i januar måned med følgende dagsorden.




  1. Valg af dirigent.



  2. Formandens beretning.



  3. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.



  4. Valg af bestyrelse sker efter nedenstående orden:




  • Valg af formand (lige år)



  • Valg af næstformand og kasserer (ulige år)



  • Valg af suppleant og revisor (hvert år)



  • Forslag skal være formanden i hænde senest 10 dage før.



  • Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset fremmøde.




§7 : Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december.




§8 : Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes hvis 50% af medlemmerne ønsker det med skriftlig angivelse af hvilke punkter der ønskes behandlet.




§9 : Vedtægtsændringer skal vedtages på generalforsamling med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.




§10: Foreningen kan opløses på en generalforsamling hvis 2/3 af de afgivne stemmer er for en opløsning.