Nyheder
2019-12-11
INFO: Vendsyssel Masters 2020

2019-12-11
DM-kvalifikationen 2020

2019-12-08
STATISTIK: NM 2004-2019

2019-12-08
FACTS: NM 2019 DOUBLE

2019-11-19
DBHU Ranglisten (1/12 2019)

2019-11-17
DM-Kvalifikationen 2020

2019-11-16
INFO: Vendsyssel Masters 2020

2019-11-16
DBHU Ranglisten (18/11 2019)

2019-11-16
DBHU GRAND PRIX 2019 2020 (5)

2019-11-16
EM-kvalifikation 2020 (3)

2019-11-16
DBHU Grand Slam Fantastic Five 2019 (5 af 5)

2019-11-16
FACTS: Danish Masters 2019

2019-11-07
DBHU Ranglisten (1/11 2019)

2019-10-28
DM-kvalifikationen 2020

2019-10-28
DBHU KALENDEREN

2019-10-28
FACTS: Danish Masters 2019

2019-10-28
STATISTIK: DM 2004-2019

2019-10-12
FACTS: DM 2019 DIVISION 1

2019-10-09
DBHU Grand Slam Fantastic Five 2019 (4)

2019-10-09
FACTS: DM 2019 Double (12/10 2019)

2019-10-06
STATISTIK: Coppa Angela 2007-2019

2019-10-05
INFO: Danish Masters 2019

2019-10-05
DBHU GRAND PRIX 2019 2020 (4)

2019-10-05
STATISTIK: NM 2004-2019

2019-10-05
FACTS: Nordjysk Mesterskab 2019

2019-09-05
DBHU KALENDEREN

2019-09-05
INFO: Coppa Angela 2019

2019-08-26
DBHU Ranglisten (26/8 2019)

2019-08-24
INFO: Coppa Angela 2019

2019-08-24
EM-kvalifikation 2020 (2)

2019-08-24
FACTS: DENMARK OPEN 2019

2019-08-24
DBHU Grand Slam Fantastic Five 2019 (4)

2019-08-20
INFO: Denmark Open 2019

2019-08-13
DBHU Ranglisten (12/8 2019)

2019-08-12
DM 2020: Kvalifikationen

2019-08-12
DBHU Sæsonkontingent 2019 2020

2019-08-12
EM-kvalifikation 2020 (1)

2019-08-12
DBHU Grand Slam Fantastic Five 2019 (3)

2019-08-12
DBHU KALENDEREN

2019-08-05
INFO: Denmark Open 2019

2019-07-12
DBHU KALENDEREN

2019-06-30
FACTS: Herning Masters 2019

2019-06-29
DM 2021 Elite: Nyborg

2019-06-29
EM-kvalifikation 2020 (1)

2019-06-29
DBHU Grand Slam Fantastic Five 2019 (3)

2019-06-29
DBHU Tour 2019 (4)

Vejen mod guld i Schweiz (Interview med Bjarne Axelsen)

2013-10-06

Vejen mod guld i Schweiz
Et interview med Bjarne Axelsen

 

bordhockey.dk har sat Bjarne Axelsen stævne til en samtale om sejren i Swiss Open 2013 og om hvorfor det har været så svært at få hevet sejren i den schweiziske world tour hjem men også om hans tanker vedr. 9-måls-systemets betydning for hans øjeblikkelige bordhockeyresultater.

 

Endelig!

Det var Bjarne Axelsens svar til turneringsorganisatør Rolf Locher fra STHV, da han kom og ønskede tillykke med sejren til Bjarne Axelsen i den schweiziske world tour sæson 2013/2014, Swiss Open 2013.

Forud for denne gevinst var gået 9 timers bordhockey i Swiss Open 2013 men også 5 år hvor det ind imellem var tæt på at Bjarne Axelsen ville hjemtage sejren og guldmedaljen i den schweiziske turnering, men hvor der alligevel hver gang gik et eller andet galt.

Det startede tilbage i Swiss Open 2007, som Bjarne Axelsen vandt ved at besejre Etienne Flore (Schweiz) i finalen, men på daværende tidspunkt var Swiss Open ikke en del af World Touren, men derimod en turnering som Bjarne Axelsen havde opfordret schweizerne til at stable på benene med det formål senere måske at få tildelt en world tour.
Selve turneringsnavnet Swiss Open var faktisk Bjarne Axelsens idé.

I 2008 hvor Swiss Open opnåede status som World Tour var Bjarne Axelsen i finalen og ydede en fin indsats men var trods alt oppe mod overmagten i den tjekkiske stjernespiller Michal Hvizd.

I Swiss Open 2009 blev det et nederlag i semifinalen til Leos Hvizd, men Bjarne Axelsen vandt dog bronzemedaljen ved at besejre Vaclav Pikl, Tjekkiet.

I Swiss Open 2010 nåede Bjarne Axelsen finalen men tabte efter en tæt og hård fight mod Timo Toivonen, Finland.

I Swiss Open 2011 mødte Bjarne Axelsen i semifinalen Michael Zunka (Tjekkiet), som Bjarne Axelsen tidligere på året havde besejret i finalen i Trophy of Denmark 2011 og som han også skulle besejre sikkert i finalen i Slovenia Open 2011 en måned senere, men i semifinalen i Schweiz lykkedes det altså ikke.
I bronzekampen blev David Brdicek (Tjekkiet) dog besejret.

I Swiss Open 2012 spillede Bjarne Axelsen sin 15. turnering gennem tiderne i Schweiz, hvor det i de 14 hidtidige turneringer i hver og én var blevet til medalje.
Den statistik skulle ryge i Swiss Open 2012, hvor Bjarne Axelsen i kvartfinalen røg ind i en Ladislav Tmej som netop denne dag vel spillede en af sine absolut bedste turneringer nogensinde, hvilket i semifinalen blev understreget af at han her besejrede sin måske noget mere kendte bror, Petr Tmej.
Bjarne Axelsen måtte tage til takke med en 5. plads, hvilket naturligvis langt fra var tilfredsstillende, og den eftertragtede sejr i den schweiziske udgave af World Touren fortonede sig i mørket oven Bern.

 

God sæsonstart 2013/2014:

Forud for Swiss Open 2013, som blev afholdt i Embrach nær Zürich, havde Bjarne Axelsen ikke spillet så mange turneringer, men til gengæld var det - til en behagelig afveksling - gået utrolig godt i starten af en sæson, hvilket Bjarne Axelsen jo ellers ikke har haft nogen stor tradition for.

Det blev til sejre i U.S. Open 2013 og Trophy of Denmark 2013 samt den første World Tour Big6-medalje nogensinde i Norway Open 2013, hvor det blev til en bronzemedalje efter et nederlag i semifinalen til verdens nummer 1, Edgars Caics (Letland).

I Trophy of Denmark 2013 blev der i play off spillet til 3 vundne sæt til 9 mål i stedet for det klassiske miniputsystem, som altid har været anvendt i bordhockeyverdenen, med kampe helt ned til 20 minutter. (4X5 minutter)

Vi har spurgt Bjarne Axelsen om det har noget at sige for hans storform i starten af sæson 2013/2014:
"Ja, det har det absolut! Da jeg ugen efter at have spillet finale i Trophy of Denmark 2013 mod Vaclav Pikl i en kamp der varede 1 time og 45 minutter skulle spille play off i Norway Open 2013 var det jo nærmest ren træning og ikke ligefrem en fysisk umulighed at skulle overleve en kamp på 25 til 30 minutter.
Det samme gjorde sig gældende i Swiss Open 2013.
Jeg mødte gode modstandere i play off, men en kamp der varer 30 minutter er jo ingen udfordring, når man er blevet vant til at spille kampe på over en time.
Det er for mig absolut nødvendigt, hvis bordhockey skal tages seriøst hos mulige sponsorer, at vi bevæger os væk fra miniputkampene på mellem 20 og 35 minutter.
Dog er der jo nok en del ældre bordhockeyspillere som sidder på magten rundt omkring som nok skal dræbe enhver mulighed for dette, men så må man jo bare rejse rundt og tage for sig af retterne på medaljebordet og fortælle den samme historie igen og igen.
Forestil dig en tennisspiller spillede 5 partier og så var kampen forbi.
Det ville folk jo grine af, men den erkendelse er vi desværre ikke nået til i bordhockey", siger Bjarne Axelsen.

 

Det blev altså til sejr i Swiss Open 2013 efter finalesejr endnu engang over Vaclav Pikl (Tjekkiet), denne gang med sikre 4-0 i sæt.
Der blev spillet efter 5-minutters systemet.
Med andre ord varede kampen altså 4X5 minutter, og dermed var dagens højdepunkt i denne turnering - finalen - overstået på 20 minutter......

Bjarne Axelsen udtaler:
"For mig var sejren i Swiss Open 2013 meget vigtig og betydningsfuld.
Swiss Open er ikke den største turnering der findes men der kommer altid mange gode spillere fra forskellige lande pga. Schweiz centrale beliggenhed, så det endelig at kunne vinde denne turnering var vigtigt".

 

Med sejren i Swiss Open 2013 har Bjarne Axelsen pr. 6/10 2013 totalt 23 guld, 7 sølv og 6 bronze på alle tiders World Tour-statistik, altså totalt 36 medaljer.

Desuden nåede antallet af udenlandske turneringssejre i 2013 op på 4 med sejrene i Bergen Open 2013, STIGA North American Championships 2013 i Detroit, U.S. Open 2013 og altså Swiss Open 2013.

Desuden blev det til en bronzemedalje i Norway Open 2013 samt sejr i Danmarks bidrag til World Touren, Trophy of Denmark 2013.

 


 

 


Få nyhederne som RSS feed. Læs mere her


Copyright © 2019 Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev - (Læs her/read this)